Designfilosofi

At skabe klassisk, tidløst og brugbart design udgør selve essensen af dansk design og den danske designindustri, og det er en kerneværdi, vi med stolthed viderefører gennem vores samarbejde med både danske og internationale designtalenter. Vores æstetik afspejler vores dedikation til materialer af høj kvalitet, en enkelt stil samt en rolig, organisk og nedtonet farveskala.

Vores designere arbejder ud fra det autentiske og oprindelige håndværk og anvender udelukkende naturlige materialer såsom træ, læder og naturfibre, og deres fokus er altid på rene linjer og enkle detaljer. Enkelt, organisk og moderne udformet med en æstetik, der kan være både underspillet og vække opsigt på samme tid. Mater-kollektionen er et konstant samspil mellem unikke designtalenter, faglig forståelse for det originale håndværk videregivet af håndværksmestre, bæredygtige teknikker, materialer af særlig høj kvalitet samt reflekterende indsigt.