Etik & Bæredygtighed

 Start med HVORFOR

“Når vi introducerer nye produkter på markedet, er vores prioritet ikke fokuseret på, HVAD vi lancerer. I stedet prøver vi i høj grad at fokusere på, HVORFOR vi lancerer det - altså set ud fra en etisk kontekst. Støtter vi brugen af genbrugsmaterialer eller et helt nyt miljøvenligt materiale? Er der en god understøttende historie at fortælle om håndværket og hænderne bag? Det er disse spørgsmål, der definerer, HVORFOR vi eksisterer”. - Henrik Marstrand, grundlægger og CEO

Det etiske valg af materiale såsom genanvendeligt eller certificeret træ, genbrugsmaterialer og nye, effektive energikilder udgør en grundlæggende inspiration for vores design.

Det er vigtigt for os at anvende ressourcerne ansvarligt i vores design, men også kvaliteten af materialerne, deres holdbarhed samt produkternes tidløshed, og hvilke forhold de er produceret under, har afgørende betydning. Det er vigtigt for os at passe på dem, vi arbejder sammen med. Derfor sørger vi for at implementere eller motivere til en bæredygtig forretningsmodel i ethvert led af produktionskæden. Derudover sikrer vi, at vores støt voksende base af tilknyttede produktionspartnere lever op til vores krav om certificering. Det er vigtigt for os, fordi hvert eneste produkt, vi anvender i løbet af en enkelt dag til at forbedre vores liv, har afgørende miljømæssige, etiske og sociale konsekvenser. Derfor vil vi gerne forandre forbrugeradfærden ved at inspirere forbrugerne til at tænke mere bæredygtigt. Og det vil vi opnå ved at gøre godt design mere betydningsfuldt og ved at minimere vores aftryk på miljøet.

  Masters håndværkere i nord Indien, som har håndlavet Mater Bowl Table

Vores passion for træ og for teksturer af høj kvalitet afgør, hvilke mesterhåndværkere vi vælger at samarbejde med i vores søgen efter at udforske både ældgamle såvel som moderne teknikker. Vi udforsker konstant materialer og produktionsmetoder lige fra gammel trædrejning til den nyeste LED-teknik, der passer på Moder Jord - også uden at gå på kompromis med det æstetiske. Det etiske valg af materialer såsom genanvendeligt eller certificeret træ, genbrugsmaterialer og nye energieffektive lyskilder er én af vores grundlæggende inspirationskilder. Godt håndværk og rene materialer sikrer en høj kvalitet og en lang levetid, og som en hyldest til livets gang skaber vi design, der holder et helt liv og ældes med ynde.

CSR & certificering

Vi arbejder konstant på at reducere vores aftryk på miljøet. Derfor søger vi målrettet efter produktionspartnere, der er korrekt certificeret. Ved at forlange visse standarder og certificeringer af producenterne kan vi sikre os troværdighed og et ønske om at forbedre forholdene for både mennesker og miljøet.

The UN Global Compact 

En organisations CSR-politik starter med et særligt værdisystem og med en principiel tilgang til det at drive virksomhed. Det betyder, at forretningsgangene som minimum skal overholde grundlæggende ansvarsområder vedrørende menneskerettigheder, arbejdskraft, miljø og antikorruption. Den ansvarsbevidste organisation opretholder samtlige værdier, uanset hvilket marked den måtte befinde sig på, og sørger for at den gode CSR-politik på ét marked ikke modarbejder den på et andet. Ved at indarbejde Global Compact-principperne i organisationens strategier, politikker og procedurer og dermed skabe en ansvarsbevidst kultur, sikrer vi ikke blot, at vi opretholder vores ansvar over for samfundet og miljøet – vi sikrer også succes på den lange bane.

Se vores UN Global Compact Communication om Progress | Download vores UN Global Compact Communication 2017 Report 


Bæredygtigt skovbrug

Mangotræ er, helt grundlæggende, et affaldsprodukt af en allerede blomstrende industri; mango-produktion. En stor del af Maters kollektion er skabt af det hurtigt voksende mangotræ, der automatisk bliver fældet, når træet stopper med at bære frugt, så et nyt mangotræ kan blive plantet. Et nyt mangotræ plantes hvert 7.-15. år, hvilket er med til at sikre en stabil cyklus. Når man fælder og bruger træ, der tidligere blev brændt eller ganske enkelt efterladt i naturen, giver det ikke kun en ekstra indkomst til farmerne, det resulterer også i bæredygtige møbler til slutforbrugeren.


En bunke mango træ sat til tørring hos vores produktionspartner i det nordlige Indien.
Billedet blev taget under et besøg i oktober 2017.


Forest Stewardship Council (FSC) 
Hovedparten af Maters kollektion er mærket og fremstillet af FSCTM-certificeret træ. FSC er en forkortelse for “Forest Stewardship Council” og er en anerkendt, international non-profit medlemsorganisation. I en FSC-certificeret skov fældes der ikke flere træer, end naturen selv kan nå at reproducere på egen hånd. På denne måde undgår man at udpine naturens ressourcer. FSC garanterer ydermere, at flora og fauna beskyttes, samt at arbejderne modtager undervisning, arbejder under sikre forhold og modtager en fair løn. Læs mere på www.fsc.org


Upcycling & genbrug

Hos Mater ser vi muligheder i det, andre betragter som affald og frasorteringer. Vi giver det nyt liv gennem upcycling og genbrug og skaber på den måde helt nye holdbare produkter. Når vi anvender aluminium, er det sandstøbt ud af delvist genbrugt aluminiumsskrot – for eksempel fra gamle bilkomponenter eller cykelhjul.

Vores aluminiumsprodukter fremstilles i industriområdet ved Moradabad i det nordlige Indien, hvor faglærte håndværkere anvender den ældgamle teknik; sandstøbning. Sandstøbning er en traditionel metode til at støbe i metal og er kendetegnet ved, at sandet udgør selve støbeformen. Processen er både tidskrævende og kræver stor præcision. Når hulrummet og tilførselssystemet er lavet, hvilket enten foregår ved at sammenpresse sandet rundt om en model eller ved at grave formen ud direkte i sandet, hældes det smeltede metal ned i hulrummet.

 

LED 
Vi anvender LED-teknologi i vores lyskilder for at kunne reducere energiforbruget, vores aftryk på miljøet og for at kunne være så energieffektive som overhovedet muligt. LED er ekstremt energieffektivt, og den positive effekt, det har på miljøet pga. dets lavere energiforbrug, er stærkt målbart. LED-teknologi gør det samtidig muligt at arbejde med materialer, der ikke tåler høje varmegrader – såsom træ og kork. LED udleder nemlig ikke lige så meget varme som en traditionel glødelampe.

Læder
Alt vores læder fra Sørensen Læder overholder EU-reglerne, der pålægger markedets strengeste krav til både den samlede industri og til alle processer i produktionen.